login
|
Hotel Pepita
Hotel Pepita ligger i Sandvig, det foretrukne feriecentrum på Nordbornholm.
Hovedbygningen er en typisk bornholmsk bindingsværksgård fra 1600-tallet. Avlslængerne mod øst og syd er erstattet af nye værelsesfløje, og hovedbygningen er nænsomt restaureret, så hele ejendommen fremtræder som et moderne hotel. Men også med en hyggelig og familiær atmosfære.
Sandvig ligger i læ af Langebjerg og Hammerknuden, der er et enestående fredet naturområde med lyngklædte bakker, som rummer den skønne "Hammersø", borgruinen "Hammershus" og "Salomons Kapel". Bybilledet præges af smalle gader og gamle bindingsværkshuse.
Der er rige muligheder for lystfiskeri langs kysten, trolling, golf, tennis, minigolf, ridning, cykel- og vandreture i den storslåede natur.
Kun få minutters gang fra hotellet ligger Østersøbadet med en dejlig sandstrand og tennisbaner.
11 km fra hotellet ligger Rø Golfbane med 18 huller, anlagt i en pragtfuld natur. Denne bane er den mest spændende og fascinerende af Bornholms 3 golfbaner.
Hjemeside:
|